mandag den 17. februar 2014

Karrysuppe med kylling og nudler


Vinterferien er slut og vi er vendt hjem fra det helt fantastiske Tropical Island, Berlin. Hele familien er snottet og vi voksne er gået helt ned med influenza så vi måtte have noget varmt og noget der smagte af noget.... smagsløgene er noget bedøvede. Denne suppe er super lækker.

Du skal bruge:

2 gulerødder
½ spidskål
1 løg
2 fed hvidløg
400 gr. kylling, kogt (jeg kogte bare 3 små kyllingbryster i 15 min. som jeg skar i tern)
250 gr. risnudler
1½ liter hønsebouillon
½ liter madfløde
3 tsk karry
1 tsk grøn karry
salt og peber
lidt olivenolie og smør

Skræl og snit alle grønsager i passende størrelser. lynsteg alle grønsagerne i olie/smør i 2 min. Tilsæt karry bade alm og den grønne og steg det med i 1 min. Tilsæt derefter kylling og bouillon. Kog op og lad det simre i 20 min. Kog noget vand ca. 1 liter og hæld det over risnudlerne. Lad det trække i 3 min. inden du hælder vandet fra. Tilsæt fløden til suppen og kog op. Kom nudlerne i suppen og server rygende varm med godt brød.

Cupcakes til klassemødregruppe

Lækre syndige cupcakes

 
I min ældste søns klasse har mødrene lavet en hyggelig mødregruppe, hvor alle har et eller andet godt med til sammenkomsterne. Så der bliver virkelig spist gode sager.... boller, frugt og masser masser af kage. Det er super hyggeligt med en masse snak og masser af kalorier.
 
 
Da vi samledes sidst havde jeg medbragt cupcakes. Jeg er vild med citron og blåbær, men jeg kunne ikke vælge, så endte med at bage både blåbær med mascarpone frosting og lemon cupcakes med fyld af lemon curd og toppet med marengs frosting.
 
 






 
Den bedste cupcake er helt sikkert lemon cupcake. Cupcaken er tilpas sød med marcipan i og så den himmelske kerne af lemon curd i midten toppet med den totalt lækre marengstop. Opskriften er en sammensætning af flere opskrifter, så her kommer min udgave:
 

Cupcake med lemon curd og marengs frosting:

 
 Cupcake ca. 12 stk
 
150 g blødt smør
100 g marcipan
125 g sukker
4 æg
125 g mel
2 tsk. bagepulver
Korn fra en vaniljestang

Pisk revet marcipan, smør, sukker til en jævn masse og tilsæt et æg ad gangen og pisk godt mellem hvert æg. Vend bagepulver og mel i dejen. Fordel dejen i formene.

Bag ved 190 grader i 20 – 25 minutter. Afkøl kagerne helt. Jeg bruger en lille ske til at lave f.eks. melon kugler med til at lave hul i kagerne. Udfyld dem derefter med lemon curd og sprøjt dem med frosting.

Marengsfrosting:

150 g pasteuriserede æggehvider
320 g sukker
1 dl vand

Pisk æggehviderne stive. Kog sukker og vand i en gryde.  Lad det koge et par minutter til sukkeret er smeltet, og temperaturen er 115 grader. Hæld sukkerlagen langsomt i æggehviderne, imens du pisker. Pisk i yderligere 10-12 minutter indtil massen bliver så stiv at du nemt kan forme små toppe som ikke flyder ud. Der skal piskes længe og lige når du tænker at nu er den der så pisker du lige 2 minutter mere.

Blåbær cupcakes med mascarpone frosting:


Cupcakes ca, 12 stk:

1 æg
150 gr. sukker
150 gr. hvedemel
1/2 tsk. Vanille-sukker
1 tsk. bagepulver
1,25 dl Mælk
100 gr. Bagemargarine
1 bk. friske blåbær eller 100 gr. frosne bær

Pisk æg og sukker til en luftig masse. Tilsæt de tørre ingredienser og pisk det sammen med mælken. Vend det smeltede smør forsigtigt ned i dejen til massen er ensartet blank. Vend forsigtigt blåbærene i og fyld dine cupcakeforme op ca. 2/3. Bages ca. 15 min ved 160 grader.

Mascarponefrosting

100 g blødt smør
300 g flormelis
200 g mascarpone

Pisk smør og flormelis. Vend med mascarpone. Så er den klar til brug.