fredag den 4. oktober 2013

store lakrids småkager

Jeg vil godt indrømme at jeg er vil med Bonderøven og har for kort tid siden lånt bogen "Livet på kastaniegården" af hans kæreste Theresa Maria Jessing. Nu er det ikke en boganmeldelse så det lader jeg lægge. Men der var nogle opskrifter der måtte afprøves og en af dem var disse småkager. De er superlækre og smager dejligt af sød lakrids, chokolade og et fint strejf af saltlakrids.

her kommer opskriften:

150 gr. smør
150 gr. rørsukker
1 sammenpisket æg
2 spsk. vaniljesukker (gerne hjemmelavet)
1 tsk. bagepulver
200 gr. hvedemel
3 spsk. lakridssirup (mit er hjemmelavet af piratos)
50 gr. blød sød lakrids i små tern
100 gr. hvid chokolade
50 gr. mørk chokolade
lakridspulver

Tænd ovnen på 200 grader. Pisk smør, sukker, æg, vaniljesukker, bagepulver og mel. Tilsæt sirup, lakrids og chokolade. Put dejen på en bageplade med en ske. Drys med lakridspulver og bag dem i ca. 12 min.

afkøl og spis :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar