Hindbærsnitter:
Det er en fantastisk klassiker som man bare ikke kan blive træt af. Jeg laver selv marmeladen og det tager ikke mange minutter, men det er det hele værd!
Syltetøj:
300 gr. hindbær (jeg brugte frosne)
½ vaniljestang
175 gr. sukker
1 spsk vand
Bland alle ingredienser i en tykbundet gryde og bring i kog. Lad det simre i 10-12 min. Det skal begynde at tykne. Lad det køle af.
Mørdej:
150 gr. koldt smør - rigtig smør
4 dl hvedemel
½ dl. flormelis
1 æg
1 spsk vand
Skær smørret i tern og bland det sammen med mel og flormelis. Det skal nulres sammen. Tilsæt æg og vand og saml dejen uden at ælte for meget. Hvis du ælter for meget bliver dejen kompakt og kedelig. Pak dejen i husholdsningsfilm og put den i køleskabet min. 30 min.
Del dejen i 2 lige store stykker og rul dem ud i ca. 45 * 10 cm. Læg den ene bane på en bageplade med bagepapir og fordel syltetøj ud over i et godt jævnt lag. Put så den sidste bane ovenpå og bag den i ovnen ved 180 grader varmluft i ca. 15-20 min. Lad den afkøle imens du laver glasuren. Glasuren laver jeg på slum men husk at den skal være god tyk.
Smør glasuren udover stangen og pynt med krymmel, frysetørret hindbær etc. Brug din skarpe kniv og skær stangen ud i mundrette snitter. Jeg skærer også det yderste af kanten af.
Hvis der skulle blive nogen til overs så opbevar dem i køleskabet i en plastik bøtte.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar