onsdag den 25. maj 2016

3 lækre morgenbrød af 1 dej

Når der lige er overskud og god tid om morgenen bemærk dette sker kun i weekenden. Så er det bedste denne opskrift som både er hurtig og utrolig nem. Ikke nok med det så kan du lave forskelligt morgenbrød af den samme opskrift. Denne opskrift kan findes mange steder og går under navnet brusebadsboller. Familiens yndlings udgaver er alm. boller, tebirkes og ikke mindst kanelsnegle.

Opskriften kommer her:

Giver ca. 12 stk

8 dl. mel
1 dl. lunken vand
50 gr. gær helst økologisk
3 dl. mælk
50 gr. smeltet smør
1 tsk. salt
2 spsk. sukker

Opløs gæren i det lune vand. Hæld den smeltede smør i mælken. Bland gær med mælk og smør. Tilsæt mel, salt og sukker. Ælt dejen smidig. Nu skal dejen deles i portioner an på hvad du vil bage.

Jeg deler den typisk i tre portioner og former boller af den ene klump.

Ruller den anden klump ud i en aflang rektangel. Den skal nu foldes først den ene side ind over midten, så den anden side ind over midten. Jeg putter en skive smør eller marcipan imellem lagene. Skær rektangel ud i passende stykker og pensel dem med æg og drys med birkes.

Den sidste men næsten vigtigste klump ruller jeg også ud i en aflang rektangel og smører den med en blanding af smør, sukker og kanel - dette er blandet på slump. Rul den til en roulade og skær den ud i i ca.3 cm tykkelse. Jeg gør dem lidt flade ved at trykke dem ned med hånden og bager dem altid i muffinsforme. Husk også at pensle dem æg.

Nu skal de alle hvile ca. 30 min inden du sætter dem i en forvarmet ovn på 200 grader varmluft - jeg bruger altid varmluft når jeg bager. De skal bages i cirka 12 minutter. 


























Ingen kommentarer:

Send en kommentar