søndag den 1. marts 2015

Turtles kage til Christoffers 6 års fødselsdag.



Ja jeg er lidt sent på den med denne kage. Den er fra oktober da min søn blev 6 år og skulle have drengene hjem til fødselsdag for første gang. Han var så spændt og havde bestilt en Turtles kage og hele temaet blev Turtles både tallerkner, krus og servietter. Det var en hyggelig med en sjov skattejagt som var lidt uforberedt, så mine evner indenfor historie fortælling kom godt nok på prøve.

Søde Christoffer ville bare have chokolade kage med jordbærcreme. Han blev så glad for kagen og var super stolt. Skulle dog have lavet flere Turtles hoveder for dem var der godt nok rift om.

lækker cremet Oreo cheesecake

 
 
Det er ved at være noget tid siden at jeg har været aktiv på bloggen. Der har været lidt rigeligt at se til. Men nu skal alt det gamle lige med.
 
Denne cheesecake lavede jeg til en hyggelig familiesammenkomst. Den er lækker blød, sød og syrlig. Lidt til den syrlige side så jeg vil nok skrue en anelse ned på lime næste gang. Husk at gå i gang dagen før, da den skal stå i køleskabet natten over.  
 
Bund:
 
2 ruller OREO
40 gram smeltet smør
 
Fyld:
 
300 gr. hvid chokolade
4 past. æggeblommer
3 spsk. flormelis
250 gr. mascarpone
200 gr. 18% cremefraiche
2 lime både saft og revet skal
1½ dl. piskefløde
 
Pynt:
 
Blandede bær
 
Sådan gør du:
 
Start med at smelte chokoladen og sæt den til afkøling.
Put de to rulle OREOS i en frostpose og knus dem med en kagerulle eller lignende. Bland de knuste kiks med den smeltede smør. Pres blandingen i en springform (dia. ca 24 cm).
 
Pisk æggeblommer og flormelis til det bliver lyst og skummende. Tilsæt mascarpone, cremefraiche, limeskal og saft. Pisk fløden i en skål for sig og vend den i æggeblandingen. Vend den smeltede chokolade i massen og hæld det hele over bunden af OREOS. Lad nu kagen køle af i køleskab natten over.
 
Tag kagen ud af formen og pynt med bær og si gerne lidt flormelis over. Så er den klar til servering.

tirsdag den 16. september 2014

dåbs og bryllupskage

Vi skulle til både barnedåb og bryllup i lørdags. Jeg havde puslet lidt med at lave en kage, som gave til brudeparret. Men selskabet skulle holdes på restaurant In'Golf så jeg skulle jo lige have dem med på idéen. De var simpelthen så søde og det var der absolut ingen problemer i. Jeg lavede derfor også en kage til køkkenet som tak.

Det var en helt fantastik dag med super mad og ikke mindst godt vejr. Det var så hyggeligt og det allerbedste var den spontane glæde over at jeg havde lavet kage til dem. Så hemmeligheden holdt helt til det sidste og det var alt besværet med ´kagen værd.

Kagen består af mandelbunde med fyld af solbærmousse og chokoladeganache. Jeg fik dog brugt en chokolade med lidt for højt kakao indhold så ganachen drillede og blev ikke så cremet. Den er smurt op med chokoladesmørcreme og overtrukket med marcipan. Pynten er lavet af fondant. Kagen i baggrunden var den til køkkenet.




 
Opskrift på solbærmousse:
fyld til en 20cm kage. Jeg lavede 3 portioner til disse kager og der var lige nok (30*30 og 15 cm samt 20 cm)
 
½ liter piskefløde
150 gr. hvid chokolade
4 blade husblas
1 dl solbærmarmelade (jeg brugte min hjemmelavede)
 
Læg husblas i blød efter anvisningen. Hak chokoladen groft. Varm piskefløden til kogepunktet. Hæld halvdelen af den varme fløde over chokoladen og rør rundt til massen er blank og chokoladen er smeltet. Tilsæt derefter langsomt resten af fløden. Vrid husblassen og rør den i massen. Dæk skålen til med husholdningsfilm (husk det skal gå helt ned til overfladen, så du undgår kondens). Sæt cremen på køl i mindst 3 timer og gerne til næste dag.
 
Pisk cremen let og luftig med håndmikser. Pisk solbærmarmeladen med og er der klumper i solbærmarmeladen er det en god idé at blende den først.
 
så er den klar til at komme i kagen. Den smager helt fantastisk og er nem at lave.
 
 
 






torsdag den 4. september 2014

Fødselsdagskage til Boxen crossfitness

Jeg fik en lille udfordring af søde Mette som ville have en kage til hendes fitness centers fødselsdag. Kagen skulle gerne ligne centeret som er et crossfitness center. 

Jeg fik dette billede til inspiration: 

Og kagen som bestod af drømmekage bunde med solbærmousse. Opsmurt med chokokadeganache og overtrukket med marcipan og fondant pynt. 





torsdag den 28. august 2014

Fodboldkage

Min søde veninde Tines yngste lille mand er lige blevet 6 år. Hans store interesse er fodbold så en fodbold måtte laves. Den består af chokoladekage og smurt op med chokosmørcreme.

Den var noget af en udfordring at få til at passe sammen i felterne som alle er håndskåret. Men det lykkedes meget godt og det vigtigste var at Elias kunne lide. 


Dåbskage til lille Charles

B
Min kollega Lasse og hans søde kone var mine test kaniner til bryllupskagen, da de ugen inden havde bryllupsdag. Det var en overraskelse til Nina som ikke havde fået kage til deres bryllup. 

Desværre fik jeg aldrig taget et billede af den lille hjerteformede kage. Jeg fik også den store ære at lave kagen til deres lille søns barnedåb. Den skulle selvfølgelig være magen til så den består af mandelbunde med fyld af hyldeblomstmousse og jordbærmousse.

Denne gang glemte jeg også billeder men det gjorde Lasse ikke:




fredag den 11. juli 2014

Bær og frugt i skål af vandmelon

PJeg lavede denne til min søns 9 års fødselsdag. Det var super lækkert og overraskende nemt at skære de små roser.