fredag den 12. juli 2013

Lemon Curd

Jeg er vild med citron og da jeg fandt opskriften på lemon curd ved Himmelske Kager fik en krukke fast plads i køleskabet. Det smager ubeskrivelig godt på nærmest alt brød og i kager. Det er super syndigt men fantastisk godt.

Jeg har intet ændret for den smager simpelthen himmelsk.

Lemon Curd

 Ca. ½ liter

 3 citroner
 75 g smør
 2  æg
 200 g sukker

Riv skallen af de vaskede citroner på den fine side af rivejernet. Pres derefter saften ud af frugterne. Kom skal og saft af citronerne i en gryde sammen med æg, sukker og smør i mindre bidder. Pisk massen godt igennem og pisk over svag varme til smørret smelter og massen begynder at tykne. Det er vigtigt, at den ikke bliver for varm, da smørret ellers vil få massen til at skille. Rør grundigt, og gerne hele tiden, til massen bliver helt tyk og temperaturen når over de 75 grader (hvilket er påkrævet, når der anvendes æg). Brug et sukkertermometer (hvilket jeg ikke har så det er altså på gefuhl). Hæld straks smørret på atamonskyllede glas, luk dem og opbevar dem på køl. Smørret tykner endnu mere, når det køles.

Du kan tilsætte en anden smagsgiver såsom vaniljekorn, kanel, finthakket chilifrugt eller frisk timian.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar