pasta med skinke og grønne asparges
Denne opskrift opstod kort tid før aftensmadstid i Rema. Det var en af de dage hvor tingene bare ikke flasker sig og selvom vi normalt kører med madplan var det ikke tilfældet denne dag. Jeg havde vildt lyst til pasta nok mest fordi jeg har fået en pasta maskine men har ikke fået taget mig sammen endnu desværre. Det skete heller ikke i dag da jeg købte pastaen dog så frisk som jeg kunne.
Det smagte helt vildt fantastisk og bliver bestemt heller ikke sidste gang den kommer på menuen.
Opskrift til 4 personer
4-500 gr. frisk pasta (helst hjemmelavet :) )
1 pk. god kogt skinke (ca. 100 gram)
1 bakke champignon (friske)
1 bdt grønne asparges
2 fed hvidløg
1/4 liter madfløde
salt, peber og timian (jeg brugte tørret men frisk ville være bedre)
Kog pastaen efter anvisningen. Vask og skær champignons i kvarte. Skær asparges i mindre stykker. Steg champignon sammen med presset hvidløg i lidt olivenolie til de er gennemstegte. Tilsæt asparges og skinke. Lad det stege i få minutter tilsæt derefter fløden og kog op. Smag til med salt, peber og timian.
Serveres straks med pastaen og en god parmesan. Prikken over i'et er et glas hvidvin.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar